Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o
tage synderlig fat, saa gjør man vist bedre i at
blive, hvor man er,« sagde Shdanov. — »Og
Gud skal vide, om de ogsaa er levende endnu
hjemme.«
»Har du aldrig skrevet dem til?« spurgte jeg.
»Om jeg har? — Jo, jeg har sendt dem
hele to Breve, men jeg har endnu ikke faaet
Svar. Enten maa de være døde, eller ogsaa
lever de i en saadan Fattigdom, at de ikke vil
skrive derom.«
»Er det lang Tid siden du skrev?«
»ja, det kan vei være en syv - otte Aar
siden,« svarede Shdanov med et Suk. — »Hør
lad os faa den om det unge Birketræ!«
henvendte han sig pludselig til Antonov, der sad
med Hovedet i Hænderne og brummede en
Sang.
Saa sang Antonov Visen om det unge
Birketræ.
Shdanov laa i Begyndelsen fuldstændig
ubevægelig med Øjnene fæstede paa de glødende
Kul, og hans Ansigt, der var belyst af
Flammernes rødlige Skjær, syntes nedslaaet og mørkt.
Derpaa begyndte hans Mundvige at fortrække
sig inde under Skjægget, stedse hurtigere og
hurtigere, og endelig stod han op, bredte sin
Kappe paa Jorden og lagde sig hen i Skyggen,
bag Baalet. Det forekom mig, at han græd,
men maaske det biot var Indbildning, og at han
kun laa og stønnede og gav sig i Søvne.
Nu og da flammede Baalet op og kastede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
