- Project Runeberg -  Soldaterliv i Kavkasus ; Albert /
33

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Ørene, men hans Ansigt var dog ikke fuldt
saa fornøjet som ellers. Om en af Kuglerne,
der susede hen over Hovedet paa os, sagde
han: »Se, hvor du har travlt, min rare Ven!«
en anden, der meldte sig med en gemytlig
Brummen, kaldte han for »Bien«, og en tredje,
som fløj forbi os med et langtrukkent, klagende
Hvin, døbte han med Navnet »Tudekælling«,
hvad der vakte almindelig Munterhed.

Den lille Rekrut, der aldrig havde været
med til de Løjer før, dukkede sig og trak
Hovedet ned mellem Skuldrene, hver Gang der kom
en Kugle, og de andre lo saa af ham og spurgte
ham, om han kjendte den, siden han bukkede
saa høfligt for den. Selv Velentschuk, der ellers
var saa rolig og koldblodig i Faren, syntes i
Dag slet ikke i sit Es og brummede over, at vi
ikke sendte dem inde i Buskene et Par
Kardætsker. »Hvorfor skal han have Lov til at
gjøre os Fortræd, uden at vi svarer ham?« hørte
jeg ham sige. »Hvis vi drejede Kanonerne og
gav ham en lille Hilsen, skulde vi snart faa
Munden stoppet paa ham.«

Jeg fandt selv, at han havde Ret, og
befalede, at der skulde lades med Kardætsker.

»Hid med en Kardætsk!« raabte Antonov
og løb med Viskeren i Haanden hen til
Mundingen af Kanonen.

I det samme hørte jeg pludselig lige
bagved mig Lyden af en Kugle, der smækkede i
noget Blødt. »Ak ve,« tænkte jeg med Sorg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:37:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kavkasus/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free