Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingen kunde være nøjagtigere i Tjenesten
eller kjende den bedre end Shdanov, men han
var altfor uanselig og og beskeden til, at man
kunde gjøre ham til Underofficer, skjønt han
havde tjent i 25 Aar og deraf de sidste 15 som
Bombarder. Den gamle Soldats eneste Glæde
og Lidenskab var Sangen. Selv kunde han ikke
synge, men naar de unge Rekrutter sang, stod
han ofte i deres Midte med Hænderne i sine
Kappelommer og gav sin Sympathi til Kjende
ved at misse med Øjnene, slaa Takt med
Hovedet og trække Mundvigerne op og ned
under Skjægget paa en højst udtryksfuld Maade.
Hans kridhvide Haar, sorte sværtede
Knebelsbarter og rynkede vejrbidte Ansigt gav ham ved
første Øjekast noget strængt og barskt, men
saa’ man ham ind i hans store, runde Øjne,
især naar de smilede — med Munden smilede
han aldrig — blev man slaaet af det blide
og næsten barnlige Udtryk i dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
