Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
„Mm hvorfor," sagde jeg da, „tilkastede din
Onkel mig de lynende Blikke, og hvad hviskede I faa
hemmeligt, saa mistcenkfomt med hinanden?"
„Jeg vil ikke dslge for dig, min gode Murr,"
gjentog Ponto, „at min gamle Onkel er noget barsk
og brummende af sig og hoenger stoerkt, som gjerne
pleier at voere Tilfceldet med aldrende Folk, ved al
skens foroeldede Anskuelser. Han var meget forundret
over at trcrffe os i Selskab, da den store Kloft mel
lem vore respektive Livsstillinger maatte forbyde, mente
han, enhver gjensidig Tilnoermelse. Jeg forsii’krede, at
du var en ung, kundskabsrig Mand, af god Opdra
gelse og charmant Vcrsen, hvis fornsielige Fagter ofte
vare mig til megen Underholdning. Da kunde jeg
bessge dig en sjelden Gang, mente han, naar jeg blot
passede mig for, at tage dig med i nogen Pudel
assemblse; thi aldrig i Verden fik du bragt det saa
vidt, at du blev assemblsedygtig, om ikke af anden
Grund end de fatale smaa Oren, der altfor aaben
bart maatte robe din borgerlige Herkomst, og som
strengt taget aldrig vilve passere for anstændige og
presentable hos vort stive, storsrede Pudclaristokrati.
Dette gik jeg ind van.
Havde jeg dengang kjendt noget til min store
Stamfader, den bestsvlede Kat, hvis fortjenstfulde Livs
gjerning blev belsnnet med Titler og Værdigheder,
en af Kong Gottliebs mest intime Venner, stulde det
for mig have vcrret en final Sag, at klargjore for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
