Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætning til alle sine virkninger, der kun er relativ-nødvendige,
den raaa selv være i tiden o: selv høre med til verden. Thi
en begyndelse er en væren i et tidspunkt, foran hvilket ligger
eu tid, da det, der begynder, endnu ikke er, og i denne foran
begyndelsen af verdensforandringernes række liggende tid maa
samme rækkes aarsag nødvendigvis have været.
Verden er altsaa et i rum og tid begræuset hele, der er
sammensat af absolut-enkelte dele og har en første aarsag, et
absolut-nødvendigt væsen, som ikke existerer udenfor men
i den.
Det er imidlertid let at modbevise hele denne kosmologi
eller verdenslære. Ligesaalidt nemlig som vi kan forestille os
verden som ubegrænset i rummet, ligesaalidt kan vi forestille
os den som begrænset. Thi var den begrænset, saa maatte
den være omgivet af det tomme rum, og verden og det
tomme rum vilde altsaa være to samtidig existerende gjenstande
og følgelig staa i vexelvirkning med hinanden. Men da var
det tomme rum ikke et tomt, men et kraftfyldt rum, en
virkelig gjenstand, der som saadan hørte med til verden, og denne
maatte altsaa være ubegrænset i rummet. Verden kan
heller ikke være sammensat af absolut-enkelte dele; thi enhver
rumlig gjenstand er som extensiv størrelse delelig, og verdens
delbarhed kan saaledes ikke have nogen grænse.
Begrænset i tiden kan verden heller ikke være, da den i saa
fald maatte begrænses af en tom tid, hvilket er umuligt,
eftersom det tomme tidspunkt, der laa foran verdens tilblivelse, i
saa fald maatte verdens aarsag. Og da nu dette tomme
tidspunkt ikke adskiller sig fra alle andre tomme tidspunkter, saa
maatte ethvert tidspunkt i den tomme tid være aarsag til og
altsaa frembringe verden, der saaledes maa have været fra
evighed af. Og har verden ingen grænse i tiden, saa har
den heller ingen første aarsag, og der gives altsaa ingen
kausalitet ved frihed, ej heller noget
absolut-nødvendigt væsen.
Hvis verden er givet som et hele i rum og tid, saa maa
den enten være begrænset eller ubegrænset. Da nu vi hverken
kan forestille os den som det ene eller det andet, saa kan vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
