Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tiden. Hvis altsaa iagttageren forholdt sig fuldstændig
receptiv under iagttagelsen, saa vilde han blot kunne komme til
det resultat: disse to fænomener har fulgt paa hinanden. Hvis
han ikke paa forhaand var paa det rene med, at enhver
forandring maa have sin aarsag, saa vilde han heller ikke kunne
falde paa at søge nogen aarsag til den under iagttagelsen
ind-traadte bevægelse og vilde altsaa ikke sætte de to fænomener
i kausalitetsforhold til hinanden. Altsaa: man kan ikke
iagttage nogensomhelst anden forbindelse mellem forskjellige
fænomener, end deres samtidighed eller paahinandenfølge i tiden.
Al anden forbindelse, som vi i erfaringen maatte finde mellem
dem, har vi altsaa selv digtet ind i dem.
Kausalitetsforholdet er ikke det eneste forhold mellem
forskjellige fænomer, som vi paa den maade bringer istand.
Man forestille sig f. ex et kemisk experiment: En syre og en
base bringes sammen, og der fremkommer et salt. Vi siger
da ikke blot — som i forrige exempel —, at det første
fænomen er aarsag til det andet, at syren og basen er aarsag
til saltet, men ogsaa at det er syren og basen selv, der,
gjensidig paavirket af hinanden, gjennem en kemisk proces
assimilerer sig med hinanden til et nyt stof: saltet. Vi mener altsaa
under dette experiment at have iagttaget, at syren og basen
har forandret sig, samt at denne forandring har sin aarsag
i en vexelvirkning mellem syren og basen. Og hvad har
vi i virkeligheden iagttaget? Jo først fænomenet: en syre
og en base; saa fænomenet: et salt; at disse to fænomener
succederer hinanden, er alt, hvad iagttagelsen kan lære os om
dem. Vi kan ikke iagttage, at syren og basen fremdeles
exi-sterer i saltet, og vi kan derfor ikke vide,, om ikke syren og
basen er forgaaet, og saltet altsaa er et nyt stof, der intet har
med syren og basen at bestille. Hvorvidt altsaa overhovedet
en forandring — det at ét fænomen bliver til et andet —,
fotegaar i den objektive tilværelse, kan vi altsaa ikke gjennem
iagttagelsen af samme komme til nogen erkjendelse af.
At vi antager en vexel af to fænomener for en forandring,
vil ikke sige andet, end at vi antager disse to fænomener for
at være forskjellige former af en og samme substans, og skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
