Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle Mennesker var Egoister? Det lød ikke rigtig
ægte i Deres Mund!
— Naa — aa! Jeg mente egentlig ingenting,
svarede hun, stadig uden at se paa ham og
forsøgte at trække Haanden til sig, som Clark rent i
Tanker havde beholdt mellem sine; men da han
ikke lod til at ville give Slip paa den, saa hun op
og mødte hans varme, beundrende Øine og smilede.
— Eller sæt, at jeg alligevel mente noget, sæt
at jeg havde Interesse af at vinde Dem–!
Clark stirrede fortabt ind i dette henrivende
Ansigt, hvor Blodet svagt farvede de hvide Kinder,
og hvorfra to hede Øine brændte sig ind i hans.
Han følte Varmen fra disse Øine trænge
igjen-nem hele hans Jeg, bringe hans Puls til at banke
og hans Kinder til at gløde.
Langsomt men sikkert havde denne stærke
Kvinde med sin voldsomme, utilslørede
Kjærligheds-trang taget alle hans Sanser fangne og bragt ham
derhen, at der kun behøvedes et Ord, en Bevægelse
for at faa ham til at glemme baade sig selv og
hele Verden forresten.
Hertuginden saa, hvad der foregik ligesaa godt,
somom han selv havde fortalt hende det; derfor
trak hun sig roligt tilbage og fortsatte i en helt
forandret Tone:
— Nei, ser De, man skal aldrig tage for Alvor,
hvad man saadan siger hinanden en Aftenstund;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
