Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
kan begribe, hvordan noget Menneske med øine i
Hovedet kan gaa hen at skyde en gammel Raa,
men Weidmann paabyder energisk Taushed, og et
øieblik efter er Alt stille, d. v. s. stille med
Modi-fication: Rheinländer snorker nemlig, og ligesom
jeg aldrig har seet noget Menneske svede som han,
saaledes har jeg aldrig hørt Nogen snorke i den
Grad con amore. Han holder mig vaagen mindst
en Time, og da jeg endelig falder i Søvn, drømmer
jeg, at der kommer en gammel Vildbasse lige ind
paa mig; jeg klemmer til den, men Bøssen klikker,
Bæstet løber mig overende, og jeg føler dets tunge
Corpus hvile som en Mare paa mig. I det Samme
vaagner jeg og seer, at Schweiszhunden „Treff"
har indrettet sig et mere originalt end egentlig
mageligt Leie ovenpaa min Ringhed, og Friedrich
viser sig med en Lygte i Haanden ifærd med at
purre ud overalt. Klokken er nemlig To, og vi
skulle være paa Posten før Solopgang, om vi ellers
ville vente at se „Schwarzwald".
Halv søvndrukne rave vi gjennem den
bælgmørke Skov; hvert øieblik snuble vi over en Rod
eller en skarp Sten, og Grenene svippe En i
Ansigtet, naar de have sluppet deres Tag i
Formanden. Saa lydløst som muligt sættes Skytterne af;
jeg er den sidste. — „Her er Deres Post," hvisker
Weidmann. „De skal paa Hohestand." — „Paa
hvad for Noget?" — „Paa Hohestand. Op paa
den Kanzel\" svarer han og peger opefter. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
