Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Fruen med sin Viden: han havde været nede i
Landsbyen, kigget ind i Gaardene og talt med
Alverden; han vidste, at der skulde være Julegilde
hos Anders Olsen og Dans paa Kroen Nytaarsdag,
han havde en frisk Hilsen fra Skolelæreren og var
den Første, der bragte Efterretning om, at der var
død en Hest for Mølleren.
Ida var ogsaa borte et Par Timer: hun havde
været helt nede i Lyngstrup Hegn forat se til
Skovfoged Hansens syge Kone, og hun kom saa
oplivet tilbage fra dette Besøg og var i det Hele i
saadant Solskinshumeur, at Fruen blev ligefrem
bedrøvet over det og begyndte at tvivle om,
hvorvidt hun havde Hjerte.
Skovrideren gav sig Noget at bestille, der
vat-absolut paatrængende — saa kunde han ikke
forfalde til Betragtninger saa længe — og først om
Aftenen sade de to Gamle i Ro sammen.
Skovrideren benyttede Tippo-Tips Forsvinden som
Ud-gangspunct for de mærkeligste Historier om
Krybskytters og Gravhundes Intelligens, saa Jochumsen
tilsidst udbrød: „Om Du har glemt dit Latin, veed
jeg ikke, men dit Jægerlatin, det kan Du!" og da
Skovrideren hertil med megen Troværdighed
forsikrede, at han havde Vidner paa alle sine Historier,
indskrænkede Jochumsen sig til at bemærke, at det
var underligt nok, men en Kjendsgjerning var det,
at den Slags Vidner altid enten vare døde eller i
Amerika — eller i Tugthuset for Mened.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
