Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
som Soldater, i Konvoluternes altid samme
Uniform og med reglementerede
Frimærke-Epauletter.
Alt dette betød for Dig intet. For
mig blev det Flyvesandet, der
langsomt tyngede min trætte Kærlighed til
Jorden.
Thi det er Begyndelsen og Enden paa,
hvad jeg har at tilstaa Dig. Jeg er træt.
Jeg kan ikke længer. Jeg maa være fri.
Jeg føler, medens jeg skriver dette,
min Træthed til den Grad, at jeg end
ikke kan sige Dig alt det Gode og Varme,
mit Hjærte dog gemmer for Dig.
Ogsaa synes det mig næsten uværdigt
at pynte med smukke Ord paa dette
Brev, som bringer Dig et Budskab, Du
med Rette vil finde brutalt og uretfærdigt.
Jeg føler det jo selv. Jeg ser det
oprørende i, at vort Forhold brydes, egenlig
fordi Du har elsket mig for højt.
Alligevel, det maa saa være. Alle
Indvendinger dræbes af mit trætte: Jeg
kan ikke mere.
Og det er ikke noget, som gaar over
i Morgen eller i Overmorgen. Tro ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
