35 (Julegodter for Børn)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Tusse! Børnene vilde straks proppe
i ham alt muligt godt, som de havde spa
ret op til løn for hans lange faste. Men
dette kunde ikke tillades; han fik nøie sig
med varm melk i smaa portioner, indtil
den udsultede stakkar kunde taale sterkere
kost. Og dette gik saa godt, at vor
yndling, som var bjerget paa en saa vidunderlig
maade, allerede samme kveld med slæbende
bagben begyndte at springe efter
gummiballen, som var hans kjæreste legetøi.

Tusse var en flink og munter fyr,
som vilde være bleven en støver af første
sort, om han havde tilhørt jagtforeningen.
Dette blev hans ulykke — eller kanske hans
lykke. Et par aar efter kirkereisen
forsvandt han igjen, og denne gang lykkedes
det ingen Marie at bringe ham tilbage.
I Helsingfors var der paa den tid tyve,
som stjal jagthunde og solgte dem til
jægere paa andre kanter. En af vore
bekjendte havde seet Tusse koblet sammen
med en anden hund ombord i en
dampbaad. Men «ota hännästä kiinni? — tag fast
i halen!» — siger et finsk ordsprog. Tusse
blev borte. Og mangen gang senere, naar
jeg har gaaet ind i Nikolaikirken gjennem
den store dør og seet hullet til venstre i
muren, har jeg tenkt ved mig selv: «Her
feirede Tusse sin jul i kirken nedenunder!»

Norske skiløbere.

Af premierløitnant K. I. Nandrup.

Med akvarel af A. Bloch.

Aaret 1808 var et trængselens aar
for landet. Rundt kysten laa
engelske krigsskibe og stængte
hver havn, og langs grænsen stod de
seiersvante svenske tropper. Nogen flaade
havde vi ikke, den havde engelskmændene
taget; og hæren var liden og manglede
øvelse. Dertil kom, at man led mangel
paa alt, hvad der fordres for at føre en
krig: penge, fødemidler, vaaben og
ammunition. — Men folket fortvilede ikke.
Enhver sendte, hvad han kunde undvære,
til grænsen for at føde den arme, som
skulde forsvare landet. Hæren drog i
felten ved vintertid i gamle, tyndslidte
uniformer, som var anskaffede til deres
fædre 20 aar i forveien; kapper var der
ikke tale om. Saadan udstyrede taalte
de alle et vinterfelttogs strabadser,
marscherede flere gange lige til 5 mil om
dagen i 20°s kulde og overnattede ude i
sneen. Det hændte ofte, at aprilsolen
smeltede sneen om dagen, saa skotøiet
blev gjennemblødt; saa kom natten med
frost og kulde, og støvlerne frøs fast til
benene paa de arme soldater. Naar de
laa paa feltvagt, kunde kanske enkelte
finde en ussel jordhytte at skjule sig i,
men de fleste maatte holde til ude i sneen.
Alligevel fortvilede man som sagt ikke;
enhver gjorde, hvad han kunde. Lønnen
for arbeidet viste sig ogsaa; det varede ikke
længe, før svenskerne fik lære, at det var
«farligt at gjeste dem, som bor blandt
Norriges fjelde.» Etterat de gjentagne gange
var slagne og havde tabt mange, baade
døde og fangne, maatte de midt i mai
maaned igjen trække sig over grænsen.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 20:44:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/julegodter/0039.html

		Julegodter for Børn / 35 (1892) - Tema: Christmas, Children's books Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|