Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,,Ja, hvor ere vi?« raabte jeg utaalmodig.
»Vil Du svare, din Slyngell« udbrød Onkel,
som begyndte at blive ærgerlig og greb Drengen i
Ørene k,()0me si noma questa isola?«
»Strombolil« svarede den lille Hyrde, idet han sled
sig los og forsvandt mellem Oliventræerne.
Vi lod ham løbe, thi vi havde faaet Andet at
tænke paa. Stromboljl Dette uventede Navn virkede
aldeles bedovende paa os. Vi vare i Middelhavet,
midt imellem det fra Mythologien saa bekjendte æoliske
Archipel, paa det gamle Strongy1e, hvor Æolus holdt
Vindene indesluttede. Kysterne i den vestlige Horizont
var Kalabriens Bjerge, og Vulkanen i Syd var Etna.
»Stromboljl Strombolil« gjentog jeg, og da Onkel
accompagnerede mig med Ord og Gebærder, saa det
ud, som om vi ndforte en Duet.
Hvilken Reise! Hvilken forunderlig Begivenhed!
Vi vare ftegne ned gjennem en Vulkan og kom ud gjen-
nem en anden, og denne laa over 1200 Mile fra Sne-
fjeldjokelen Vi havde forladt Jslands trifte og golde
Ø og var af Skjæbnen fort hen til Jordens herligste
og frugtbareste Egne. Vi havde ombyttet den evige
Sne med det evige Grønne, de nordlige Landes taagede
Himmel med Siciliens azurblaa Hvælv.
Efter et prægtigt Maaltid af Frugter og Kilde-
vand begav vi os afsted til Strombolis Havn. Da
de overtroiske Jtalienere rimeligvis vilde anse os for
Djævle, der vare slupne los fra Helvede, fandt vi, at
det ikke vilde være klogt at fortælle, hvorledes vi vare
komne til Den, og maatte derfor udgive os for Skib-
Veme. Reise. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
