Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
for tunge til at kunne løsrive sig fra Horizonten. Paa
Grund af de høiere Luftstrømninger opløste de sig efter-
haanden, bleve mørkere og viste sig snart sont et eneste
uheldvarslende Lagz undertiden svævede en endnu oplyst
Sky henover dette mørke Tæppe og forenede sig med
det. Attnosphoeren var mættet med Vanddampe, som
gjennemvædede mig aldeles, mit Haar reiste sig paa
mit Hoved, som om jeg var ladet med Elektricitet, og
det forekom mig, at mine Ledsagere maatte føle et hæf-
tigt Stød ved at berøre mig. ·
Klokken 10 om Formiddagen vare Forbudene paa
Uveir kjendeligere, og Vinden syntes at aftage aldeles
for ligesom at samle Kræfter. Skydækket lignede en
uhyre Lædersæk, hvori Stormene samlede sig. Uagtet
jeg vilde være ved freidigt Mod, kunde jeg dog ikke
bare mig for at tiltale Professoren.
»Det brygger sammen til Uveirl« sagde jeg.
Han svarede ikke, var i et vrantent Humør
paa Grund af Søens Uendelighed og trak blot paa
Skuldrene.
»Vi faa Uveirl« vedblev jeg og pegte paa Hori-
zonten. .,Skyerne sænke sig ned paa Havfladen, som
om de ville knuse den.«
Fremdeles intet Svar; det blev Blikstille, og Na-
turen lignede en Død. Seilet hang i tunge Folder
ned fra Raan, paa Mastetoppen saa jeg allerede en
svag Elmsild, og Tømmerflaaden laa ubevægelig midt
i det mørke livløse Hav. Seilet var os saaledes til
ingen Nytte men kunde foraarsage Ødelæggelse ved
Stormens første rasende Anfald.
«12s1«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
