Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
’Aal, og her var Plads til Kænipeslanger. Det
var en rædselsfuld Nat.
Dagen derpaa skulde blive endnu værre. Det
har ofte cergret mig, at Himlen tager saa lidt
Deel i Jordens Glæde og Sorg, at den snur-
muler paa vore saligste Dage og sætter sit meest
straalende Aasyii op, naar vi er nær ved at for-
tvivle. Paa denne Ulykkesdag var der ikke en
Skl) paa Himlen; Solen smilede, som paa den
skjønneste Foraarsmorgen, da jeg rullede mit
Gardin op. Et saadant Særsy11 i en dansk De-
cember kan man jo ikke lade upaaagtetz allerede
tidlig paa Formiddagen vrimlede alle Gader og
Promenader af Spadserende, og jeg lod mig,
trods Nattens onde Varsler lokke ud, som de
Andre.
Naar man paa samme Tid af Dagen gaaer
samme Ves, møder man ofte samme Personer
paa samme Sted.
Foran i Bredgade travede Grosserer Brasks
engelske Hest med sin engelske Nytter forbi mig.
»Gratulererl« — tilraabte Sidstncevnte mig smi-
lende i Forbifarten og var ligesom sidst allerede
langt borte, da jeg vilde standse hatn og spørge
hvortil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
