Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 —
tkceserinders opmærksomme Eftershn som et Beviis
paa, hvor farligt det er at tage Lhrikerne paa
paa Ordet. Dette mørke Billede var nok til at
gjøre Suderup— interessant for Søster Thea, og
dog havde han kun kopieret det efter et Mana-
fkript af en poetisk Laban, der egentlig ikke havde
oplevet nogen anden Ulykke end den: Jntet at
have oplevet, og som derfor paadigtede sig en
Fortid fuld af Skuffelser og en Fremtid fuld af
Fortvivlelse. Det lyder i uforvansket Gjengivelse
saaledes:
For Vitid og Vove.
Dagen dæmred. Jeg ftcevned fra Kyst
Det sorjeettede Land at finde;
Der var Haab, der Var Mod, der var Kraft i mit Bryst
Nok til en Verden at vinde.
Den drømmende Taage sig herved fra Sø;
Jeg troede mig alt ved Maalet.
Fora11 mig smiled den dejligste O,
Af Morgettens Purpur bestraa·let.
Fra Klipperne svulmende Roser hang,
Og i Dalen fra Myrternes Skygge
Lod i berusende Toner en Sang
Om Uskyld og Elskov og Lykke.
Jublende styred jeg Suekken mod Strand,
Vee mig saa sandt! -— Da jeg atter
Forraadt forlod den fortryllende Strand,
Skingred Sirenernes Latter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
