Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Morten Strøms Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
han havde blottet sit ærværdige hvide Hoved ved hans
Grav. I Sandhed! Det var en Natanael, i hvem der
ikke fandtes Svig. Hvo kunde vel ved hans Grav sige,
at han nogen Sinde havde tilvendt sig et Halmstraa
med Uret? ... o. s. v.
Strøm sagde Ingenting, men Folk — Folk de
sagde som Præsten.
Af den Arv, der i rede Penge tilfaldt Strøm efter
Svigerfaderens Død, tilbagebetalte han under Paaskud
af en opdaget Fejl i Regnskaberne, Milding hele den
Part, hvorfor han var bleven bedragen. Selv gjorde
han intet Krav gældende i Boet, men bar rolig baade
det dobbelte Tab og alle de Beskyldninger, som
Frombergs Bedrageri havde paaført ham.
Folk fik saaledes Intet at vide om Aarsagen til
Katastrofen, og det følger derfor af sig selv, at der
blev opfundet en Mængde Rimeligheder, den ene mere
urimelig end den anden; det Rimelige blev uden
Betænkning forfremmet til sandsynligt, Sandsynligheden
er jo omtrent Næsten-Vished, og naar har vel Folk
været saa smaalige, at de skulde gøre Forskel paa det
næsten Visse og en Kendsgerning?
Det var nogle stygge »Kendsgerninger«, der paa
den Maade kom for Lyset. Kun én Gisning, hvis
Oprindelse for Resten kunde føres tilbage til en
forblommet Ytring af Fru Milding, fandt Folk for
urimelig til at optages mellem det aldeles Visse; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
