Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Den rasende Kaptajn greb nu hendes Arm og
svingede hende hen foran mig.
»Kender D u ikke heller denne Herre?« — spurgte han.
»Hvorfra skulde jeg kende ham? — Vi har vist
aldrig set hinanden førl« — svarede hun rolig.
Kaptajnen befandt sig i dette øjeblik som en
Dampkedel paa Sprængpunktet: endnu et Pust til
Ilden, og det Værste kunde have sket. Vi forstod det
Alle og vovede næppe at aande.
Efter en uhyggelig Pavse synes det dog, som om
han atter blev Herre over de kogende Elementer, ti
han slåp Fruens Arm og nikkede et Par Gange, lige
som hjemme hos mig. Hans Ansigtstræk indtog igen
den ildevarslende Ro, og Farven blev efter Haanden
blegere.
»Naa saadan at forstaa!« — mumlede han næsten
uden at røre Læberne, men det var tydeligt nok, at
han ikke var særdeles oplagt til at løse Problemer i
den Stemning. Han fik atter Tommelfingrene ind i
Ærmegabene og indtog sin Dæks-Stilling foran mig.
—- Det har altsaa sin Rigtighed, at De aldrig har
sat Deres Fod her i Huset . . .
»Hvem har sagt Andet?« — udbrød Søstrene
enstemmig.
— Og at De hverken kender den ene eller den
anden af de To dér! —
»Vi har jo aldrig set ham før« — vedblev de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
