- Project Runeberg -  Jonas Tværmoses Ærgrelser /
279

(1875) [MARC] Author: Erik Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Pollux

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279

Vi var jævnaldrende, vi var Kontubernaler, og
skønt vor forskellige Karakter i saa mange Retninger
gjorde os til Modsætninger, var vi efter hans egne
Ord som

»To Sjæle og én Tanke,
To Hoveder og én Hat.«

Naar jeg tilføjer, at Alting bestandig skulde gaa
efter hans Hoved, og at jeg altid maatte lægge Hat
til, vil man allerede faa en Anelse om, hvem
Fællesskabet gik ud over.

Hvorledes det opstod, véd jeg næppe selv, ti det
var allerede en fuldbyrdet og umodsigelig Kendsgerning,
førend jeg lagde Mærke til det. Tilfældet førte os til
at bo sammen. Han var glad, aandrig og velvillig —
der var ingen Grænser hverken for hans Glæde, hans
Lune eller hans Velvilje. Jeg følte mig smigret ved
hans Venskab og opmuntret ved hans Selskab, og
glædede mig ved det Haab, at jeg til Gengæld kunde
bidrage til at holde lidt sammen paa hans flygtige
Væsen — kort sagt, vi sluttede os sammen, som det
kun er muligt for to unge Mennesker, der føler, at de
trænger til hinanden, og tror paa, at de hver for sig
kan yde det, hvortil den anden trænger. Den tredie
Dag efter at Bekendtskabet var stiftet, hed vi allerede
Kastor og Pollux.

Navnene var ganske betegnende, og deres
Anvendelse laa nær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:38:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jonast/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free