Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - VI. Frændskab. »Fru Landsskræk«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
»Barnagtighed, kære Tværmose! Det er jo skrækkelig
urimeligt, at hun vil bryde sig om, hvad saadan nogle
Labaner synger, men De skal saamænd ikke tro, at
det var for ham, hun græd. — Jeg er overbevist om,
at det kun var for Deres Skyld, hun tog sig det
saa nær!«
— Hvad? . . . Hvilket? . . . Hvorledes? . . . For
min Skyld?
— Naa, naa, naa! De bliver jo ganske bleg,
Menneske!
— Ja, jeg nægter ikke, at der i dette Øjeblik for
mig en Tanke gennem Hovedet, som fik den kolde
Sved til at springe ud af Panden paa mig. Jeg vil
dog haabe . . .
Ja vist saa! Ja vist saa! Det kan De ganske
rolig gøre! Jeg har jo talt med hende om Sagen,
og . . . ja, De kan ikke tro, hvad det Barn har for et
godt Hjerte 1 Det kunde saamænd aldrig falde hende
ind at volde mig Sorg paa mine gamle Dage. Hun
har lagt det Hele i min Haand, og mer kan dog
hverken De eller jeg forlange. Samme Dag, som
Deres Niece var her og sagde mig, hvordan Sagerne
stod . . .
»Min Niece?« raabte jeg som ramt af et Lynslag.
— Ja, eller Deres Tante.
— Min Tante!
— Ja, Fru Landseck.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
