Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Del - Familieærgrelser - V. Svogerskab. Suderup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Munden. Da han endelig bemærkede mit Komme,
syntes han at blive forundret over Besøget, som om vi
To aldeles Intet havde at forhandle med hinanden, og
da jeg fortalte ham, hvad mit Ærinde angik, hørte han
paa mig med en Mine, som om jeg havde blandet mig
i en Sag, der var mig aldeles uvedkommende. Tea og
han var blevne enige om at sammenknytte deres Skæbne,
dermed var den Sag i Orden. Hendes Kærlighed var
Alt, hvad han havde begæret; om jeg havde Lyst til
at være hans Svoger eller ikke, det blev min Sag —
saaledes havde han opfattet Forholdet.
Om det just ikke var hans Ord, var det i alt Fald
Meningen af dem. Min Mening var naturligvis en hel
anden. Jeg kunde ikke skønne rettere, end at en ung
Mand, der overtog sig Omsorgen for en Piges Fremtid,
blandt andre Forpligtelser ogsaa maatte paatage sig
den: at forsørge hende i materiel Henseende, og tillod
mig i den Anledning at spørge, om Hr. Suderup hidtil
havde kunnet forsørge sig selv.
Han svarede meget fornemt, at han ikke havde
lagt sig efter Bogholderi og følgelig næppe vilde være
i Stand til at fremlægge en tilfredsstillende Prospektus
for en Mand, der forstod sig saa godt paa Tal som jeg,
men at han kunde berolige mig med den Forsikring,
at han til Dato ingen Nød havde lidt, og at han ikke
agtede at gifte sig, før han havde erhvervet sig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
