Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Ja, Manden, de søgte, hvor blev han af? —
lian tog sig no’ underligt til.
Han seiled’ sig op paa det Hav over Håv,
hvor Kikkerten rækker ei til.
Der skummer nu Skibet med Top og Reil . . .
Du ser det i Kvældens Sky’r,
det jager med aldrig mindsket Seil
og Maancblinket til Fvr.
Sin Faldrebstrappe det sænker ned
i Sølvbroens lyse Strøm,
og alt, hvad Jorden om Færden ved,
det fanger den kun i Drøm —
Men der tar Bølgen saa dvb en Grund
som Skjælvet i Hjertets Saar,
naar Stjernerne brænder i ensom Stund
og blinker i Angrens Taar’ —.
Og der faar han seile og føre an
med Regnbuflag ifra Mast.
Og der faar han kjæmpe, den slagne Mand,
fast Planken under ham brast!
–Det var først på sine eldre dager at Lie efter ars
rekkers utenlandsophold gjenså fedrelandet.
Det var da han var 60 år gammel.
En juniaften i 1893 lop Fredrikshavner*dampskibet «Nys
land» inn i Kristiansands havn.
Jonas Lie med frue og yngste datter var ombord, og ryks
tet var fløiet foran dem, så det hadde vært tale om mottagel*
seshøitideligheter o. lign. Men ennu lå 1880*årcnes strid i luf*
ten og de forskjellige politiske partier kom ikke til enighet.
På bryggen stod bare et par slektninger og nogen sjauere,
parat til å ta imot trossene. Det var det hele.
Men Lie var henrykt. Han stod på kommandobroen, hen?
sunket i beskuelse.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
