Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
og saa’ mig vild norsk paa Falketind og alle vore andre
Suveræner eller rettere Republikanere af Storfjeld lige hen
til Skagastolen og Horungerne og hvad de nu heder med
deres Fonner og Bræer og himlende Vaaghalse af Tinder og
Toppe, Kamme og Skavler!
Jo, de præker, de Karer, og det nationalt norsk! Og tror
Du paa Maalstrævet, saa har jeg egentlig altid troet, at den
Dag vil oprinde, da det norske Sprog skal gaa i Digtning,
Litteratur og Folkemunde for fuldt Orgel, — Ivar Aasen
skriver saa deiligt om det og Dølen døde paa det! Vi er
bare Overgangstiden; men nodvendigt for den naturlige
Vext ind mod Folkets Hjerte og Sprogtone; der vil ikke
gaa mange Aar, for alle de Faner er oppe i en yngre Slægts
Hænder. De Maalmænd, som har været før, har bare været
de enkelte, profetiske Græsstraa foran den hele Sommereng.
Hvert Lands Natur forlanger nemlig sin Omsætning (med
Farver etc.) i vedkommende Folks Aand. At putte et andet
Lands Klangfarve ind er at forfalske den og gjør egentlig
Existencen som egen Nation meningsløs.
Men den Litteratur, vi nu har, med dens Tanker og for«
skjellige Kunstformer vil dog altid hos os staa som Grund’
muren, Produktet af Nationens fra de mange Aarhundrers
Tryk først udstormende Kraft! Den senere Udvikling vil
blive roligere, inderligere og i en Mængde Henseender san«
dere og hjemligere, men neppe af den national=geniale
Spændkraft, som tilhører et Første=Udbrud i et Folk. Jeg
tror m. a. O. at der vil komme mange til at spille mere
nationalt endda end Ole Bull og mangen til at digte endnu
mere indpaa os end Henrik Wergeland, men Ole Buller og
H. Wergelander vil der ikke bli; de to vil aldrig glemmes,
de blir Farfar i Stuen alligevel, saalænge Landet staar —
for deres Naturmægtighcds Skyld–-»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
