Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
stemte sig til — de to alene — å spise middag ute på restau*
rant. Det spørsmål blev da drøftet med miner, som om det
gjaldt en ferd til det hellige land.
Hver dag slo inn med nye efterretninger, hvorunder der
også fra høiere hold sterkt og inntrengende blev vinket efter
Jonas Lie. Men kunstneren i ham hadde nu helt fått overs
hånd og han følte at skulde han kunne flyve, måtte han ha
fritt slag og fri luft under vingene.
En dag overraskedes han således av følgende brev:
Christiania den 17. Marts 1884.
Kjære, gamle Ven!
Mindst havde jeg tænkt, at jeg nogensinde skulde komme
til at agere Mellemmand mellem den Personlighed, der for*
anlediger dette Brev, og Dig, og Brevets Indhold er af en
saa confidentiel Natur’, at jeg maa forlange, at Du, saa=
fremt Du læser en Linje videre, i og med det Samme har —
saafremt «intet Ulovligt» deri skulde indeholdes, for at tale
med Juristerne, — forbundet Dig til fuldstændig Discretion
1 Professor Dietriehson har, idet han gav sitt minne til offentliggjør
reisen af disse brev, ønsket bemerket at skjønt brevene var i høieste grad
konfidentielle, ser han nu da* begge de angjeldende tilhorer historien, ingen
grunn til å motsette sig brevenes offentliggjørelse, da hele forholdet, riktig
opfattet, i like grad er hedrende både for kongen og dikteren. «Jeg har
ialfald aldrig anseet Kongens Ønske som et politisk, men som et rent
literært. Det var Lies Svar, der bragte Politiken ind. Der er altsaa ikke
Tale hverken om bristende Fædrelandssind ved at være Mellemmand i en
saa ærlig Sag eller om at Offentliggjørelsen af Brevene skulde nedsætte
Kongens Minde. Kongens Stemning overfor os i de Dage er jo ingen
Hemmelighed. Hvad vilde man have sagt, om jeg havde nægtet min Til»
ladelse? Idethele forekommer Tanken om Jonas Lie som Tronens poli»
tiske Støtte og om mig som hans lumske politiske Forfører mig lige latter»
lig. Jonas Lie var en varm Fædrelandsven og en stor Digter, men en
praktisk Politiker, som Kongen omend kun for et Øjeblik kunde tænke
paa at bruge, var han neppe.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
