Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
saa megen Rædsel ogsaa i det seirende Land, at
sligt kan Folk ikke gaa paa mer, tror han. —
— Hjemme saa han i det nydannede Venstre
det Parti, der maatte være istand til at optage
Arbeidersagens Freds- og Retfærdighedsprogram. Den
nye Retning i Litteraturen vilde gaa foran og bane
Veien. Selv Realist havde han dog hidtil set paa
den med Betænkelighed. Det var jo Tendensdigtning!
— Ved denne Tid faar han Mod til at bryde med
alt Æsthetikleri. Han optager sin gamle Tanke,
"Wergelands Lære, at Digtningen skal være for Livet.
Hvad skulde den ellers være for? En «Sofalitteratur»
til ædel Tidsfordriv i ledige Timer? Al stor Digt
ning var en Kampens Digtning; «som Luftspeilinger
foran den susende Snekke gaar Digternes Høibilleder
foran deres Tid.» Det er Rationalismens, Frem
skridtets, Wergelands Aand, som vaagner igjen. Den
er ved Romantismen uddybet, har faaet et rigere
Syn paa Livets Realitet, Livets Mangfoldighed ; men
den gaar igjen bent paa, vil rydde, dyrke, skabe
Lys og Lykke for Mennesker, — foreløbig kritisk
nedrivende al den Styghed og Tranghed, som maa
bort for at skaffe det nye Plads. Og med jublende
indre Befrielse mærker han, at netop for denne Tid
er han opdraget. I dens Stræben mødes begge
Retninger i hans Udviklingskamp. Den Realisme,
hans Fantasi, romantisk befrugtet, har skabt ud af
sig selv, og de Ideer, der lever i hans rationalistisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
