Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
nogen Selvstændighedspolitik. Dertil er den i hele
sin Existens altfor afhængig af Magten. Den milde
Haand, der tildeler Statstjeneren hans Brød, blir
ham tilsidst den Naadigherre-Haand, af hvilken han
ogsaa modtager Tugtelser. Naar det norske Em
bedsparti holdt sig saa længe kjækt, var det hoved
sagelig, fordi den indgroede dansk-norske Tjener
loyalitet trængte Tid for at omdannes til en svensk
norsk.
Heller ikke af vor Forretningsstand var der
meget at vente. Den var ikke formuende nok. Der
skal gammel og grundmuret Rigdom til for at give
Kjøbmanden Selvstændighed eller endog Stolthed;
tarvelige eller middels Forhold gjør ham i Regelen
til Snob. —
— At man var misfornøiet med Lie i den fri
sindede Leir, derom skulde Lie faa et temmelig
tydeligt Vink Vaaren 1881.
Wergelandsstøttens Afsløring nærmede sig. Der
opstod Strid om, hvem der skulde holde Festtalen,
og Spørgsmaalet blev politisk som alle Spørgsmaal
hos os. Venstre vilde have Bjørnson, og Høire vilde
ikke have Bjørnson. Lie skulde skrive Kantaten,
hvad ingen havde noget imod. Men den Ting, at
han ikke blandede sig i Striden, og fandt sig i at
staa sammen med Høires Taler-emne «mod Bjørnson»
var tilstrækkeligt. I en Dagbladsartikel blev han
sammenstillet med A. Munch som Høirepoet, spottet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
