Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eget ganske nye Virkefelt — som Per Skodje, som
Svend Føyn, som Reier Juhl i «Gaa paa»; skal det
være Helte for Lie, maa de have baade Kraft og Ideer.
Sikkert har han hermed ogsaa tænkt paa sit
Folk. Det var Tidens vakre Ide: Digteren skulde
skrive for Folket. —
Betegnende baade for Bogens Tanke og for
Lie som Realist er den Udtrykkelighed, hvormed
der gjøres opmærksom paa Heltens Svagheder: hans
Tilbøielighed til Snobberi, en vis vigtig Selvgodhed,
— ægte Parvenufeil. Lie er aldeles ikke blind for
den unge Slægts Mangler, særlig dens uferdige
Dannelse, og Helten maa gjennemgaa en ganske alvorlig
Skole, før han af Frøken Edel og Digteren befindes
værdig til at indtræde i den gamle Dannelses Arv.
Edel er en ny, i Forhold til Susanne som til
den følgende Elisabeth noget bleg Individualisation
af Lies Kvinde-Ideal, den paa engang energisk
selvfølende og dog lidenskabeligt hengivelsesdygtige Kvinde.
Hun adskiller sig ved Virkelighedssans og
Virkelighedsklogskab væsentligt fra Bondeidyllens bløde,
graadmilde Drøm-Ideal, som hun ved fin, varm
Kvindelighed ogsaa adskiller sig fra Sagadramaets — senere
ofte modernt forklædte — Heltekvinde. Med dyb
og stærk Kjærlighedstrang forener hun Racekvindens
hele selvherlige Sikkerhed i sit Valg; er han opdaget,
saa er det med næsten skjæbneagtig Nødvendighed
ham eller ingen. Hendes Standsfølelse holder hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
