Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og en sjelden Gang i det tilfældige, pludselige
Billede, der rammer, aabner for de vide Blaaninger som
i et Glimt, «træffer Fuglen i Luften,» — en
Stemning som af fjerne Toner ved Havet, af flygtende,
flakkende Eko mellem Fjelde. Meget af denne
Stemning er ogsaa over «Den Fremsynte»; stærkest er
den siden fundet og fæstet i Trold («Kvernkallen»).
— Det havde brygget og brygget i ham i de
sidste Par Aar; — synge kunde han nu, det vidste
han; men der var saa meget, som ikke vilde ind i
Vers; kunde han faa det ogsaa frem? — denne Skizze
var som det første Klunk paa Strengen.
Han vidste, fortæller han, at han vilde skrive
noget fra Nordland. Hans Fætter paa Kongsvinger
havde frisket op hans Erindringer, og netop nu
droges han mod et saadant Emne; men hvorledes, og
hvad? — Det skulde komme.
Paa Hjemveien fra Skøiteisen havde han lagt
Mærke til et Vindu, som stirrede saa ensomt og
hemmelighedsfuldt ned fra en Husmur oppe i Voldgaden;
det Vindu begyndte at beskjæftige ham. Hvem boede
der inde? Hvem tændte Lampen der? Hvad kunde
det være for en Historie om Ensomhed og Skibbrud,
som kanske nu digtede sit sidste Kapitel der bag
disse tarvelige Gardiner?
Tilsidst var den Mand, som sandsynligvis ikke
boede der, bleven til David Holst, den melankolske
Fremsynte fra Nordland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
