Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa hans Leilighedsdigte bevæger sig gjerne
om denne Tanke.
Lie blev stærkt brugt, kanske misbrugt, som
Leilighedsdigter. Dels besad han her en
eiendommelig Evne — saa i Enkelttilfældet strax dets
Sammenhæng med større Ting og begeistredes virkelig —;
dels var han «let at bede», — og saa var han den
eneste: Bjørnson begyndte nu at blive upopulær
i det Publikum, der kan spendere Vers paa sig.
Megen Poesi blev da ødslet paa Anledninger, som
neppe var saa meget værd. For Lie var imidlertid
«ogsaa dette en Maade at leve med sit Folk paa».
Ved større Anledninger, som ved Festen for
«Ballonfranskmændene», Tusindaarsfesten 1872, senere
Wergelandsstøttens Afsløring fremkom tildels meget
betydelige Digte; i Samlingen af 1889 savner jeg
med Beklagelse den stemningsfulde: «Her ligger
Haralds Haug sjunken og graa». —
— Ved Siden af alt det, som glædede og
begeistrede ham i vort indre Liv, opstod der ogsaa
mangt og meget, som han maatte reservere sig imod,
tildels bekjæmpe; her er det mest den gamle
Intelligensmand, som er paafærde. Saaledes særlig
Jaabækianismen, der maa have stødt ham i alle hans
Meninger og Instinkter, og som han gjentagende med
en hos ham sjelden Ubetingethed og vel ogsaa
Uretfærdighed fordømmer (Breve «Fra Norge»). Den
var ham ikke blot Aandløshed, men Kulturfiendskab;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
