Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En lignende Krise, skjønt ikke saa stærk,
forekommer endnu saa sent som i 1871.
Efterhaanden er han kommen til Ro; men hans
Overenskomst med Gud er en saa rent personlig, at
han aldrig har følt Trang til at prædike noget
Evangelium for sine Brødre. Den Fred, han har vundet,
er ikke bygget paa noget tilegnet Læresystem
eller noget klarnet religiøst Princip, men beror alene
paa en opnaaet personlig Udviklingsmodenhed;
Gjæringstiden er til Ende, og den indre Spænding gir
sig. Da Chr. Bruun, som berørt, tog ham til
Indtægt som Kristen, afviste han i Dagbl. 22 Februar
1885 Æren i en saare karakteristisk Replik, der har
noget baade af hin ældre Generations personlige
Fornemhed og af moderne religiøst Alvor.
«Mit personlige Gudsforhold blir først Gjenstand
for offentligt Regnskab den Dag, man kan paapege,
at jeg i min Virksomhed har paataget mig at lede
og føre andre. Jeg har imidlertid til Dato havt saa
saare nok med min egen Søgen, og det er netop det
Ansvar, jeg i min Digtning paa det omhyggeligste
har villet undgaa.»
Han vilde ikke have kunnet undgaa det —
ialfald vilde han ikke have kunnet undgaa at skildre
Tvilen —, hvis han ikke havde havt det Held at
kunne vælge til hovedsagelig Gjenstand for sin
Skildring en Slægt, der var religiøst — paa det rene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
