Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. To mindeord - B. Bergsvein Utheims skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
fordoblet, med Gaardsredskaber, Besætning og Indbo og nogle faa
hundrede Speciedaler. Far var en Hink Jordbruger med et godt praktisk
Greb, en dygtig Økonom og en flink Regnskabsmand; ban holdt
Regnskab ovtr sin Bedrift, noget der vist var meget sjeldent i lians Tid.
Efter min Mening begik I-ur en stor Feil ved, at han ofrede altfor liden
Interesse paa en viglig Gren af Landbonæiingen, nemlig Kreaturstellet.
I Fjøset kom han sjelden, det overlod han Mor, og omendskjønt hun vist
var dygtig, saa var dog Kreaturstellet ikke, som det skulde, om han
havde vist Fjøset den tilbørlige Opmærksomhed. Man kan skjønne, at
en Kone, der har stort Hus at stelle, som Mor havde, og dertil mange
:-niaa, umuligt tilfredsstillende kan rø_;tc Fjøset, hvor dygtig hun end er.
Om Far end ikke drev Fiskeri, kunde han dog baade ro og seilc
en Baad, liden og stor, og stod i den Henseende ikke tilbage for de
søvante Fiskere rundt omkring. Man manglede i hans Tid Veie og
Dampskibe, saa alle længere Reiser maatte loregaa med Baad. Hvert Aar i
Juni Maaned reiste han med Stoibaad 1 il Thingvoldfjorden eller Stangvik
og kjøbte en Last Bordmaterialier, der blev brugt paa Gaarden i Aarets
Løb. Om Vinteren i Marts reiste han enkelte Aar til Trondhjem, der
ligger 25 Sømile fra Utheim, og kjøbte Kværn->tec, som han dels brudte
selv til sit eget lille Møllebrug og dels solgte til Bygdefolk. Dette var
en farlig Last at seile med i aaben Baad over Havstykker, naar man
traf stormende Veir. En Gang seilede hap fia Agdenæs og hjem med
en Kværnstenslast i strygeride Nordøstvind. En anseelig Strækning at
tilbagelægge paa en Dag i en mindie Baad. Hvormange saadanne
Baad-turer Far foretog til Trondhjem, ved jeg ikke, men det var flere, sidste
Gang, saavidt jeg husker, i 1850 eller 1851. I Regelen havde han med
sig sine Tjenestedrenge, der var unge og mindre søvante.
Far var en liden, spæd, mager Mand, men ualmindelig
udholdende paa tungt kropsligt Arbeide, han udnyttede Tiden godt og kunde
aldrig være ledig. En af hans Tjenestedrenge, en kraltig Kar i sin bedste
Alder, fortalte mig, at han en Dag stod sammen med ham, förste Aar
han var i hans Tjeneste i 1856, og tog op Brændtorv. Bænken, hvoraf
Torven toges, var delt i to lige Dele. „Dette skal vei blive et mageligt
Arbeide", tænkte jeg, „at tage Torv sammen med Dig, naar Du deler
ligt, men jeg flk andet at føie, han var færdig med sin Flo eller Rad før
mig, trods jeg arbeidede og anstrengte mine Kræfter, alt jeg orkede, og
ham lod det ikke til at anstrenge."
Far Var, som Bror Peder siger, ordknap, ja saa ordknap, at jeg
husker enkelte Gange, han undlod at svare sine Arbeidstolk, naar de
spurgte op igjen og ikke havde været opmærksomme og forstaaet hans
givne Ordrer angaaende Arbeidets Udlerelse, der efter hans Mening var
klare og greie og i Virkeligheden rimeligvis ogsaa var det; han vilde
vei herved vænne sine Folk til at være opmærksomme og tanksomme.
Imellem Far og hans Bror Esten, den eneste af hans Søskende,
der boede i samme Bygd, var der et sjelden godt Brorsforhold, trods
disse Mænd var høist forskjellige. Far var som ovenfor skildret ordknap
og mørk, mens Farbror var kvik, livlig og overmaade snaksom. Jeg
husker saa vei, naar Farbror var paa Besøg hjemme, eller vi var paa
Bjershol, hvorledes han paa sin lune Maade uafladelig talte enten om
Begivenheder Ira sin Barndom og Ungdom og da ofte anførte Aarstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
