Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Mors søskende - C. Thrude Johnsen (1807-1878) - D. Lars Hogstad (1820—1890)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
disse „nærmest for at blive undervist i et og audet" med tanken paa
bagefter at blive busmor paa Steien, og breve, der gik fra Johan
og Peder Steien paa den ene side og fra Mjelva, H. Strand og hans
Hustru G. Strand samt fra Thrude paa den anden side, viser, at de
alle var Haugianere og kaldte hinanden brødre og søstre.
I 1893 traf jeg i Kristiania den næsten nitiaarige Numedøl
Gullik Sjursen Watnebrynn, ved hvis død i 1895 jeg skrev nogle
mindeord i „Verdens Gang" no. 252. Han havde tjent sammen med Thrude
hos Solem. Han omtalte hende som en kvik og hyggelig pige at være
sammen med og tilføiede, at Solem havde megen respekt for hende. En
søndag ude paa Sandaker blev Thrude pludselig syg, saa de maatte
hente læge, der ordinerede et varmt bad. Han kunde saa godt erindre,
at de fyldte en stor stamp eller en saa med varmt vand.
Det var et noksaa besynderligt træf nu i slutten af aarhundredet
at møde en mand, som for to menneskealdre siden havde kjendt en af
mine slegtninge, og som livlig og hukommelsessterk kunde fortælle om,
hvad han havde oplevet sammen med hende. Han spurgte, om hun var
bleven gift, og jeg fortalte kortelig om hendes liv, og ban glædede sig
over, at hun havde faaet en „hyggelig", d. v s. religiøs mand, og at det
var gaaet hende godt, og navnlig var det ham kjært at høre, at hun havde
holdt fast ved Gud til det sidste *).
Om Thrudes liv efter hendes egteskab med Peder Johnsen
henvises ti’ side 131—135.
Thrude var efter sønnen Johns meddelelse af en sagtmodig
natur, der gik stilfærdig frem og søgte at tage alt med lempe, ligesom
hun var hjælpsom mod fattige, saalangt hendes evne kunde række.
Hun lignede mor en del og havde mørkt, krøllet haar, inen var
mere spædbygget og havde smalere ansigt end mor.
E. Lars Ilogstacl (1820—1890).
Efterat vore bedsteforældre havde faaet fire døtre, hver med et
par aars mellemrum, blev der stans i hele 11 aar, og saa fik de en søn,
ved hvis fødsel bedstefar sagde: „Han bliver ikke mig til nogen hjælp".
Han opnaaede dog saavidt at se denne søn gift paa gaarden, før han
gik bort.
Første gang jeg saa morbror Lars Hogstad, var i 1865 paa
*) Watnebrvnn foi talte mig adskilligt om Sole nis søn, den senere saa
ulykkelige Fredrik Solem, der endte som banktyv og selvmorder omkring
1860. Han tog af farens kasse og gjorde sig skyldig i bedragersk forhold
paa forskjellig maade, og engang var Watnebrynn vidne til en samtale mellem
forældrene, i hvilken faren talte om at melde gutten, medens moren, Randi
Andersdatter, bad for ham og sagde, at han var den eneste, hun havde.
John Johnsen siger ogsaa, at hans mor havde fortalt akkurat
lignende historier om Fredrik Solem, at han gjorde sig diriker og brød
sig ind baade her og der, og at det ikke kom hende uventet, da
bankskandalerne kom op, skjønt lian til det sidste holdt sig til de vakte. Jeg
nævner dette i disse erindringer, der handler om saamange haugianske kredse,
som et eksempel blandt flere paa, at folk, udgaaede fra haugianske hjem,
ofte sit hele liv regnede sig til vennekredsen, skjønt de i sit liv lagde for
dagen, at dette kun var en form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
