Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Fars og mors egteskab - 18. Fars økonomiske forhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Saavidt jeg ved, kom dog ingen af mors slegtninge til hendes
bryllup. Derimod var hendes mor og bror paa Uth eim sommeren 1837,
og hendes far noget senere (side 55). Det var de eneste besøg, liun i
hele sin tid havde af sine nærmeste, det vil sige af forældre og
søskende.
Det kunde kanske for os børn have interesse at se, hvem der
var i vore forældres bryllup. Foruden fars og hans første hustrus
nærmeste slegt ved jeg om H. Dahl, L. Synve, madame Sten, Knud
Veben-stad, Knud Kae, Erik Folland, Ane Nesset, Ole Laavø, Ingeborg og Mari
Hjertvik, Nils og Hans Nasvik, Tore Kongshaug, Lars Godal, Peder,
Aslak, Ole og Jøda Halaas, Knud Yäsgaard, Martha Eide, Christian Sodnak,
Iver Ødegaard, Nils og Maria Torvik og Jens Helseth. Disso staar autørt
i fars regnskabsbog, lordi de havde givet buskabsgaver, de fleste 1 elier
V3 spd , tilsammen 181/2 spd. Da jeg saa af fars regnskabsbog, at han
til brylluppet havde kjøbt varer for 13l/2 spd. og lagt til af egne varer
for 14 spd., og jeg engang som gut sagde til mor: „Men saa tabte han
jo paa brylluppet" — jeg maa endnu le, naar jeg tænker paa, hvorledes
ordene kom til at falde for mig —, svarede mor mig, at far var imod
den skik at „give i skaalen", og at han søgte at afverge, at rogen gav
ham bryllupsgave, men at han maatte tage af en del alligevel. Efter
dette var der vei altsaa fiere bryllupsgjester.
Efterat mor i 1835 forlod Hogst ad for godt, saa hun ikke sit
hjemsted igjen, før hun i 1878, 3 aar før sin dwd, gjorde et besøg
didop. Herom senere.
18. Fars økonomiske forhold
Far havde, som før nævnt (side 48), efter sin første hustrus død
maattet holde skifte og afgive halvparten at sin eiendom til hendes,
slegtninge. Til dette direkte økonomiske tab kom saa alt arbeide, al
forstyrrelse og alle udgifter i anledning af skiftet.
I skiftet, der begyndte 2. juli 1832 og sluttede 27. mai 1834,
blev Utheim takseret til 488 spd. (jorden 260, husene 228), Skoviken
til 102 spd. (jorden 70, husene, hvoraf der stod 5 igjen, 32 spd ) og løs
øret til 371 spd., tilsammen aktiva 9 1 spd. Boets passiva var 52o’/2
spd., nemlig 160 spd. gjæld til Peder Steien, 100 til J. O. iieiseth",
105Va til søsteren Marit, 87 til E. Strøm, 20 til BryLhild Sylthe, 20
til Johanna Qvam, 16 til Kirsten Utheim og 12 i
begravelsesomkost-ninger. Som man ser, er dette, bortseet fra de 100 spd. til J. O. Helseth,
der er kommet istedetfor gjælden til L. Hogseth, væsentlig de samme
gjældsposter som i 1826, tildels noget forøget paa grund af renterne (side
43). Hvad far havde lagt sig op i disse ca. 8 aar, var altsaa bleven
anvendt til kontant betaling tor Skoviken samt til ennok&aa betydelig
forøgelse af løsøret.
Da skifteomkostningerne var 35 spd., blev der saaledes til deling
4051/2 spd. Heraf beholdt far ifølge den ældre arvelov kun halvparten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
