Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Johanne
hen ti! ham, nervøst, indtrængende.
Nei, onkel, han er ikke slig, ikke inderst
inde, det er sandt det! — Han holder saa af mig
—, aa, saa forfærdelig, og han tror paa mig saa
fast og er — ja, du ved ikke, hvor hensynsfuld —,
det kan jeg ikke sige engang. Aa, det er saa
synd i ham. Men naar vi blir gift, saa blir det
altsammen anderledes, det er jeg saa sikker paa,
— da faar han ro —, og saa er alt lykkeligt!
— Aa, jeg synes saa synd i ham, saa synd.
Onkel Sylow.
Ja, du gjør nok det.
Johanne.
Ja, for han er saa god i grunden. Naar jeg
føier ham, bare i smaating, saa skulde du se,
hvor — ja, næsten ubændig glad han blir! Han
ved ikke —
Onkel Sylow
afbryder.
Hvordan var han før?
Johanne
roligere.
Jo, dengang han kom i huset til os, fra
landet, da var han mere stilfærdig med bare gode,
morsomme ord indimellem. Han blev straks glad
i mig. Lidt før fars død spurgte han, om jeg
vilde bli hans kone engang. Aa, da var han
saa hjælpeløs søt, taarerne trilled, og han loved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
