Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindeliv i Halvasien.
260
usund! I Regien træffe Forældrene Valget for deres
Børn ved «Chram»en, en af de store Kirkefester;
det forekommer hyppig’ hos Rnthenerne, at Initiativet
udgaar fra Pigens Porældre, medens dette i nogle
Egne af Rusland anses for højst upassende. Ungdom
og Skjønhed ses der ikke synderlig paa, men derimod
paa Dyd og Penge; den ruthenske Bonde udstyrer
sin Datter, og Medgiften er altid forholdsvis anselig.
Det officielle Frieri foregaar paa en meget højtidelig
Maade; det finder først Sted, naar Sagen helt og
holdent er bragt i Orden. Ved eller efter Frieriet
spørges i Regien ogsaa Pigen, hvilket selvfølgelig er
en ren Formalitet; et Nej ved den Lejlighed vilde
vække en lige saa pinlig Opsigt som i Yestevropa et
Nej ved Alteret. Meget betegnende er det, at alle
ruthenske Bryllnpssange have et sentimentalt eller
ligefrem bedrøveligt Indhold — jeg, der er voxet op
blandt dette Folk, kjender i alt Fald ingen muntre.
Konen har Indflydelse paa Børnene og respekteres af
dem; hvor ussel en Bonde end er, og hvor slet han
end behandler hende, den ene Ting under han hende
ubetinget. Forholdet imellem Moder og Børn er da
ogsaa i Regien rørende kjærligt. «Børn, der har
mistet deres Fader, er halvt forældreløse, Børn, der
har mistet deres Moder, er det helt» er derfor et
meget betegnende Mundheld hos dette Folk. Skade,
at der ved Siden ad denne Smule Lys er endnu
stærkere Skygger; Ruthenerne drikke maaske ikke
slet saa megen Brændevin som Russerne, maaske end
ogsaa noget mindre end Rumænerne, men dog altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
