Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindeliv i Halvasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 Kvindeliv i Halvasien.
fuldeste og inderligste Elskovsklager følgende Saug,
som lægges en ung Mand i Munden:
Ak, hvor dog mit Hjærte iider,
alle mine Frænder komme
hid og lækker Mad mig byde,
vride sorgfuldt deres Hænder,
ynke mig i al min Kvide,
al min bitre Nød og Kvide
som alene du mig volder
Pigelil med Æskemunden.
Hvad der menes med det sidste Epitheion ornans,
ved jeg ikke. Men det fine Motiv, Forsøget paa at
lindre Elskovskvide ved kulinariske Nydelser, vender til
bage i en anden Folkevise, og der lykkes det endogsaa:
Og da Maden var fortæret,
var den utro Pige glemt —
hedder det i en rumænsk Dansevise.
Ikke stort bedre end den albanesiske har den
montenegrinske Kvinde det. Da jeg for nogen
Tid siden udtalte og begrundede dette i et offentligt
Foredrag i Berlin, modtog jeg næste Morgen en
Skrivelse, i hvilken «tre tyske Jomfruer» gav deres
Harme over den Forsmædelse, jeg havde tilføjet «dette
Heltefolk», Luft i ITdtryk, der var meget kraftige
i Betragtning af, at de kora fra Jomfruer, og endte
med at forsikre, at ingen Lod sjmtes dem misundelses
værdigere end at faa «en Ørn fra de sorte Bjærge»
til Husbond. Jeg har en stærk Formodning om, at
de tre Berliuerinder i Yirkeligheden reducere sig til
én Mandsperson, som slet ikke er Berliner, men en i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
