Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En ulykkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 En ulykkelig.
hende: var hos mig i Fjor Efteraar. G-ammel ned
brudt Kvinde, men med en sjælden Energi. Æder
Russere med Hud og Haar. Hvad siger De til For
slaget ?»
Hvad jeg skulde sige til det, var jeg strax paa
det rene med — jeg maatte sige Nej, bortset fra
andre nærliggende Grunde, allerede fordi jeg aldrig
havde været i Østersøprovinserne og ikke kjendte
nærmere til Forholdene der. Det skrev jeg til Grev
inden.
En Uges Tid efter — det var sidst i Juli
kom jeg en Aften sammen med en Ven ind i «Hotel
Laufhuber»s Have for at spise til Aften. Der var
helt fuldt; kun ved et Bord, hvor der sad en gammel,
glatraget Mand, var der Plads. «Optaget!» knurrede
han ad os. Opvarteren intervenerede; den gamle
knurrede igjen, og vi satte os. Saa fortrød han sin
Uhøflighed og begyndte vidtløftig at gjøre Undskyld
ninger; hau var Udlænding, talte daarlig Tysk o. s. v.
Det første hørte man strax, lian var aabenbart Russer;
det sidste var overflødig Beskedenhed. Vi svarede
kort, og Samtalen gik i Staa. Jeg tog nu imidlertid
min Sidemand nærmere i Øjesyn, hvilket nok var
Umagen værd. Eusserne har et Mundheld, hvormed
de træffende betegner den Slags Ansigter: «Fandens
Oldemoder har klappet det» : et rynket, af alle mulige
Lideuskaber gjennemfuret Ausigt, evig uroligt, saa at
de tusend Rynker gled over i hverandre som Slauger.
Jeg havde gode Stunder til at betragte ham, han
ænsede det ikke: hans Blik var ufravendt rettet imod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
