Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Latinske Piger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Latinske Piger.
Men De er jo ikke nvidende!» Jeg pegede hen
paa Reolerne.
«Lapperi! sagde han heftig. «Yukeligt Lapperi!
Ved De, hvad jeg synes min Smule Dannelse ligner?
En Lerhytte, som man har sat nogle prægtige Spejl
glasruder i! Passer Spejlglasruder i en Lerhytte?
Det er jo latterligt! Men der var mig dog for
mørkt i Hytten — lyst er der for Resten ikke endnu!»
«Hvorledes har De tilegnet Dem Deres Dannelse?»
Han smilede vemodig. «Der ligger et stakkels
tørstigt Menneske ved en Kilde, bunden paa Hænder
og Fødder, saa at han ikke kan røre sig og komme
til at drikke af Kilden. Kun af og til, naar der
kommer nogen for at hente Vand, falder der tilfældig
vis nogle Draaher paa den vansmægtendes hede Læber.
Saadan har jeg «tilegnet mig min Dannelse», kjære
Herre .... Men det er jo ikke mig, Talen er om!
Hvornaar vil De begynde?»
Det var hurtig ordnet. Hr. Welt fulgte mig ud
i Porstuen. Ude i Gaarden morede den vordeude
Advokat sig med nogle Ænder, men Eleonore sad ved
Havegjærdet med en Bog, som hun ikke tog JØjnene
fra. «Laudavi, laudavisti, laudavit» lød det monotont
efter mig helt ud paa Gaden.
Jeg gik hjem opfyldt af sælsomme Tanker. Hvor
meget smukt havde jeg ikke set i det lille Hus og
hvor meget — bizart, for ikke at bruge et haardere
Ord. Og det smukke og det bizarre var saa tæt, saa
uopløselig sammenvævet med hinanden. Begge Dele
voxede paa én og samme Stilk; vilde man glæde sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
