Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 En Jødernes Befrier.
den Tanke, livormed han overvandt den: Lykurg og
Minos faldt vel blot paa at bruge Apollos og Jupiters
Navne, fordi Moses’ Exempel lærte dem, at Folket
villig bøjer sig for Guds Aabenbaring! Det gik ikke
saa let med at faa Bugt med andre Tvivl, der trængte
stærkere og stærkere ind paa ham, jo mere han syslede
med verdslig Yiden. Den gamle Mayer Rotbscbilds
Gavmildhed bavde gjort bam det muligt; paa hans
Bekostning fik Yidunderbarnet Undervisning i de klas
siske Sprog og Historie. Saa vel Yelgjøreren som
Familien boldt ganske vist fast paa, at Abraham
Geiger med Tiden skulde være Rabbiner, medeus
Drengen seiv gjennemrystedes af de dybeste, smerte
ligste J£ampe. Den naturlige Reaktion var kommen.
Allerede i sit femtende Aar bavde ban brudt med den
talmudiske Tradition, med den ortbodoxe Jødedom, og
det var et Brud for bestandig, det følte ban klart.
Hans Omgivelser anede intet derom, kun Moderen
klagede ofte over, at bun følte, at bendes yngste Søn
ikke var, som ban før bavde været, og at ban var
dybt ulykkelig. Han søgte forgjæves at nægte det, i
sit forpinte Hjærte maatte ban give bende Ret. Ikke
blot udvortes Hensyn, men ogsaa hans videnskabelige
Tilbøjeligbeder, der mere og mere drev bam ind paa
Studiet af de østerlandske Sprog, bindrede ham iraid
lertid i at gjøre en Ende paa denne Pine ved at fatte
en rask Beslutning, bvilket ellers laa for hans energiske
Natur. Omsider gjorde han det dog, ban vilde være
Filolog og særlig give sig af med de nævnte Sprog,
og da ban i 1829 besøgte Universitetet i Heidelberg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
