Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Jødernes Befrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der har endim aldrig været nogen Historieskriver,
som har skildret det jødiske Folk med fuld Klarhed
og Sandhed, uden at være paavirket og vildledt enten
af Had eller Kjærlighed. Hvad vi have i saa Hen
seende, er dels formløse Kildeskrifter, dels Apologier
og Pamfleter, i heldigste Tilfælde Partiskrifter, hvis
Tendens ikke har deres TJdspring i Forfatterens Vilje,
men i de Forholds Magt, nnder hvilke han har skrevet.
Det er tilladt at beklage dette, fordi man ogsaa har
Ret til at beklage, hvad der ikke kan være ander
ledes, men intet vilde være utilladeligere og taabe
ligere end at nære et skjønt Eaah om, at allerede
vor Tid eller den nærmeste Fremtid skulde være i
Stand til at konstatere den fulde retfærdige Sandhed
med Hensyn til dette Historiens mærkværdigste Folk
og handle derefter. Grunden hertil ligger ganske vist
i vore Dage paa et andet Punkt, end hvor Lessing
fandt den, og medens hans Helts Forsikring i
«Jøderne» ; «Jeg har ikke skjult mig for Dem, fordi
jeg skammer mig over min .Religion», bragte Sam
tiden for hundrede og fyrretyve Aar siden til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
