Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Pari» 5te Juli 1887.
Kjære Olaf Thommessen!
Meget trist dette med Kiellands Digtergage, og fra Venstres
Side tillige en Stor Utaknemmelighed. — saare trist!
Men endnu tristere, at Bjørnson virkelig skal være nodt til at
frasige sig sin! Jeg tror ikke Nationen vil tinde sig i, at se <len
Digter, som gjennem dens sidste Mandsalder har gaat saa stort i
Spidsen for den fædrelandske Udvikb’ng paa saa mange Feldter,
se ham berøvet den Æresløn, der har fulgt ham gjennem alle de
Aar. Jeg tror ikke, der er én Storthingsmand, som, naar han
kommer hjem eller de næste 17 Mai skal synge: ,.Ja vi elsker",
ikke vil føie, at dette man disputerer nu mere eller mindre om
Grunden — er kommet i en’national skjev Stilling. Derfor mente jeg
som saa — kumle det ikke være forstandigt, om nogen nu strax
før Thinget sluttede eller under Behandlingen af Digtergagerne
refste sig i Thinget og foreslog en „Pension" til Bjørnson (som
banebrydende Digter, Politiker etc. og om mulig ogsaa til Ibsen
som banebrydende Digter. Jeg tænkte mig Pensionen stor 1,000
Spdl. og livsvarig. Det vilde været en Æresbevisning for sig —
og frid Storthinget fra en moralsk og, jeg kan næsten sige national
Forpligtelse, som det elb rs kommer til at drage paa og faa meget
Tulleri af, helt til den er klaret. Jeg har jo ikke set. hvad
Bjørnson har skrevet til Storthinget, men er vis paa at Formen er, som
den bør være, ærbødig og ikke stødende. Jeg har overhovedet ikke
talt med Bjørnson nu paa fire Uger. Da Telegrammet om
Kiellands-gagen kom, reiste lian og Familjen paa en Ugestid ud til Kielland
og er ikke kommet tilbage. Saa Idéen om Pension er fuldstændig
opstaat af min egen Hjerne. Det var, fordi jeg var uenig med
Bjørnson om Formen for Kiellandsansøgningen, at jeg nu sidste
Gang ikke gik med paa den; jeg fandt det mindre heldigt at sætte
Storthinget under nogen Tommeskrue og ogsaa mindre klogt, da
jeg tror, det heller virkede som en Grund imod end for Kielland.
Skulde Horiørén virkelig kræve det, saa frasiger jeg mig naturligvis
ogsaa min Digtergage; men dertil ser jeg dog endnu ingen alvorlig
Grund fortiden. Jeg faar se Sagens Gang an udover, og jeg
tør ikke forsvare at gjøre Letsindighed, — min Stilling er mere
end nok vanskelig før i økonomisk Henseemie.
Det var ogsaa^Jen svær Aftære, at Garborg ikke er gjenvalgt
til Statsrevisor! — det synes næsten at ha været en ren
Nedslagtning paa Aandens Mænd.––––––
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
