Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie.
Der var sikkert overfor Jonas Lies produktion et helt nyt
kritisk arbeide at gjøre. Der vilde efter hans ,,Eventyr"s fremkomst
være nye sider af lians personlighed at belyse og nye særligheder
i hans fantasi at bringe i samklang.
Men desværre kan en ikke-norsk — og jeg er derfor overbevist
om, at „Samtiden" ved at vende sig til mig om at skrive disse
sider ikke har vendt sig til den rette – ikke være mand for at gjøre
det. En fremmed kan beundre de Lieske eventyr, han kan ikke
værdsætte dem. Dertil er eventyrene altfor dybt rundne af landet
og al dets natur og altfor tæt sammenspundne med tusindfoldige
stemninger — stemninger fra fjord og fjeld, fra aften, naar sol
synker, fra den gryende dag, fra Nordlands nat og fra senhøst, naar
bjergene mørkner .... seerstemninger, som kun Norge eier.
Det er alle de stemninger og alle de hjemlandsminder — vel
dem, som en landflygtig gjemmer allerdybest — som i eventyrene
er blevet til nisser og sælsomt pak af trolde. Det er alle den norske
naturs hemmeligheder, der løser sig ud som lokkende kvinder og
fremmede mænd og sære formløse magter. Men mens digterens
syn kogles af naturgaaderne, der blir eventyrskikkelser og ukjendte,
raadende imegtige. er det ham dernæst ined ét, som om han
gjen-fandt alle gaader, han i naturen har mødt, alle de samme
i’orkog-lemle og ikke gjajttede magter helt andetsteds - i den
menneskelige sjæl:
Overalt det. samme spil af det, vi ikke kjender; overalt det
samme troldpak, som vi ei ved om, allevegne det samme
„eventyrlige" i sjailenes som i naturens dyb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
