Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
den nære sammenhæng mellem geni og vanvid er ogsaa uttalt
av Taine.1
I en anden retning har Taines grundsyn hat indflydelse
paa vor tids socialvidenskap. Taine gaar i sine sociale studier
altid ut fra, at samfundet er en organisme som lever sit eget
liv, og for ham er sociale forskninger helt ut parallelle med de
zoologiske. Ingen kan være i tvil om at han ved denne idé
har git signalet til den række socialpsykologiske monografier
som præger vor tids socialvidenskap, og som særlig har fundet
utprægede dyrkere i F. Le Play og hans skole.
Men hverken som filosof eller som psykolog, hverken som
litteraturhistoriker eller som kritiker har Taine faat efterfølgere.
Hans psykologi fik en forbigaaende betydning, den blev for en
kort tid den fremstilling av tænkningens lover som
nervefysiologerne støttet sig til.2 Men netop avsnittet om hjernefysiologien
var det mindst moderne i Taines fremstilling, og
nervefysiologerne søkte meget snart andre fremstillinger.
At Taine aldrig dannet skole som filosof, og heller ikke
som psykolog, hænger sammen med hans grundpræg som tænker.
Jeg har før søkt at vise at der i Taine er som to
forskjellige væsener, der begge sætter sit merke paa hans verk; paa
den ene side filosofen, eller rettere logikeren, hvis tankearbeide
altid munder ut i formel eller system ; paa den anden side
temperamentet som tydeligst røber sig i hans stil, men som ogsaa
gang paa gang bryter igjennem logikkens system og kjølige
be-tragtningsmaate. Dette temperament kunde ikke bindes i det
net av syllogismer som logikeren flettet. Taine blir trods sit
eget system tvunget til at konstruere en æstetisk
bedømmelses-skala, saa en moralsk bedømmelsesskala; og tilslut har hans
temperament og hans følelsesliv ændret hans tankegang slik at
han, naturforskeren, hvis videnskapelige ideal hadde været en
anatomisk undersøkelse, han føler sig som lægen, hvis pligt det
er at stille en diagnose.
Motsætningen mellem disse to væsener i Taine gaar dypt
ind i hans verk; den har bestemt hans stil; den har bestemt
synspunktet for hans verk ogsaa; han har maattet stille mot
hverandre videnskapens analytiske og samfundets moralske
be-tragtningsmaate ; og den har bestemt den karakter hans virke
har faat. Som personlighet var han pessimist, og hans sortsyn
har ofte farvet det han har skrevet. Men hans videnskap er
ikke pessimistisk. Gjennem Taines hele virke gaar som en
understrøm forvissningen om at videnskapen er en av de
mægtigst virkende sociale kræfter ; hans videnskap hviler paa religiøs
1 Litt. angl. 5. 13—14.
2 Th. Ribot i Revue philosophique 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
