Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
eller gulagtig brun". Dette gaar saa langt at han i det hele
tat ikke kan gi en naturskildring, ikke alene her i boken om
Pyrenæerreisen, men bestandig senere, uten at han maa ty til
denne typen av farveadjektiver for at gjengi det han har set.
Man kan slaa op hvor man vil, man vil se det samme.
Jeg tænker mig, at dette specielle træk hænger sammen
med en eiendommelighet i hans maate at se paa, som han selv
ikke nævner. Efter hans skildringer kan man ikke være i tvil
om at han har hat et særlig utpræget blik for lysvirkninger, en
evne som selvfølgelig kun er styrket ved hans indgaaende
studier likefra skoledagene av sort- og hvitt- kunst. Aldrig lægger
han mere arbeide i at finde akkurat de rigtige uttryk end
naar han vil gjengi selve sollyset som en glohet dag glitrer
og gløder i hver eneste gjenstand;1 eller naar et svært uveir
jager over himlen og kaster en dyster graablaa tone over alt;2
eller naar han skal gjengi det forunderlige dæmpede lyset inde
i en bergskorte, eller naar han vil trylle frem alle lysreflekserne
i skumspruten fra et vandfald.3 Da dvæler han ved indtrykket,
da er ikke længer en enkelt farvebestemmelse ham nok; da
søker han frem gjennem sammenstillinger og paralleller til han
naar den akkurat rigtige lystone over billedet. Og da ser man
at hans farvelægning svært ofte ikke er forsøk paa at bestemme
farven, men paa at gjengi lysbrytningen. Og derfor maa han
til stadighet bruke slike farveadjektiver — som graalig og
rødlig — som ikke i sig selv rummer andet end en
farveover-gang.
Jeg skal gi et eneste særlig typisk eksempel. Bølgen er
„halvt rødlig, halvt blaalig" staar der etsteds i en av Taines
reiseskildringer. Som farveskildring er dette absolut uforstaaelig.
Man begriper det først naar man kommer til at tænke paa at
det skal gjengi lyset; det er motsætningen mellem sollyset som
spiller i den ene bølgevæggen mens den anden ikke naaes av
lyset, som han vil vise os. Og da blir skildringen med engang
helt fortræffelig.
Men nu Taines evne til at gjenfremstille for sig selv sine
stemninger, det han i sig selv følte mens han stod og saa?
Hvordan sætter det sit merke i hans stil? Ikke direkte. Jules
Lemaître har villet karakterisere Taine som digterlogiker. La
karakteristikken staa ved sit værd — stemningsdigter er i alle
fald Taine ikke. Han er næsten sykelig ræd for at røbe sig
selv, han er som paa livet for at nogen skal kikke ind til hans
1 Se f. eks. Voyage s. 15 og 198.
* Se f. eks. s. 113—14.
J Se f. eks. ss. 39, 43 & 145.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
