Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
tænker. Og den er baaret av en saa vaaken iagttagelse, en
verve og en elskværdig malice, saa den er blit en forunderlig
levende indsmigrende bok.
Filosofien er langt borte. Før gik tanken fra det store
almindelige ned til det specielle, og en paavisning fik karakteren
av en logisk deduktion. Gaar tanken nu til det almindelige, er
det i alle fald den motsatte vei. Det hænder ogsaa i boken om
Pyrenæerreisen at Taine av en række iagttagelser vil trække
ut en almindelig gjældende bemerkning. Men da søker han
oftest at more sig selv og andre i et frækt paradoks.1
„La science" og hele den høitidelighet som den trækker
efter sig, er likesaa langt væk. Rigtignok staar der midt oppe
i en liste over brukbare hoteller, med utførlig besked om
bekvemmeligheter og mat og priser, en liten notis om fysiologen
Borden, som er født i Pyrenæerne, og en henvisning til det
verk som gir besst besked om hans idéer og arbeide.-’ Men
den kommer saa uventet dumpende, at det bare virker
fornøjelig. Og skildringen av plante- og dyreliv, og av stenverdenen,
er ikke befængt med naturvidenskapelige oplysninger —
tvertimod
„Det sies at man aldrig skriver saa godt som om et emne
man ikke vet noget om. Det skulde jo forpligte mig til her at
sætte ind et kapitel naturhistorie.....Men uten at være
botaniker, kan man se med glæde paa planterne, se som ret og
slet interessert, for at bruke op en time, hvor en ikke har noget
at bestille."3
Det høres saa selvfølgelig og saa liketil — men det var
netop det Taine aldrig hadde kunnet.
Litt litteratur er med, saan leilighetsvis. Han reiser forbi
Re-benac hvor Bitaubé hadde sit slot — han som i egte klassisk
aand gjorde retorik ut av Iliaden og Bibelen ; og Taine tilføier
i en note: „Læs — eller rettere læs ikke — hans „Joseph"4
Han kommer til det sted, hvor man trodde Rolandsslaget hadde
staat, og siden „enhver Pyrenæerreisende en taaket dag i en
bortgjemt kløft har gjenoplevet slaget", gjenfortæller han hele sangens
beretning om slagets gang.5 Og han gir lange utdrag av en jour-
1 Se f.eks. s. 116—17 beskrivelsen av en landsbykirke; den ender
med en paastand om at „l’amour du beau commence toujours par l’amour
du laid".
* s. 260.
• s. 174.
4 s. 17.
’ s. 85.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
