Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 160 —-
Konen i det roe huse er ikke tilstede — da jei
har ventet en stunn forgjæves, slentrer jei tilbake
bortover marken igjen. Ennu luer aftensolens røde
glans henover den. Et dej li piletræ staar litt til
siden tor vejen — jei maa stanse og se paa det—:
Denne varme glød opover stammen, og dette
krafti-bleke grønne over, som glitrer rølt i aftnens siste
straale-glans —hvor er det vidunderli vakkert!...
Vera, hvorfor er du ikke her ! kan du huske
engang du besøgte os i Sandøsund, Bjørck og mei,
for to aar siden ? Mellem de paabegynte lærretene
hans som laa inne paa den søboden fant du frem
ét me en saan aftenstemning paa — : en dejli pil
kysset ro af den synkende sol. Der var ikke gjort
mere paa billede enn at du saavilt kunne se hva
det var, men allikevel sadu til ham: « delte er nok
det beste du har gjort isommer! Han kunne ikke
gjöre det færdi — for aldri siden rødmet solen saa
dejli som den altnen han fant det og henrykt
styrtet tilbake til kutteren efter Jærret og staffeli for aa
male det før det ble borte — det kom aldri igjen !
Men her er det igjen, bare ennu dejliere — aa
Vera, hvor fjr er clu ikke her?...
Og underli beklemt om hjerte vandrer jei videre
— det er lissom at der maa ingenting være
vakkert, naar hun ikke er der, naar hennes øjne
ikke kan hvile paa det...
Foran ledde hvor vejen begynner, stanser jei
igjen og blir staaende og se nedover —:
Det siste strejf af aftnens sol kysser joren, alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
