Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215,
Hensynet til andres lykke har hun aldrig
kjendt. Altruismens verden, den verden, hvor
der ofres for andre, og hvor den høieste lykke,
det, som giver livet indhold og værd, netop søges
og findes i det at bringe ofre — det er for
hende en helt ukjendt verden. Derfor har hun
ikke øie for alt det hjertevarme og elskværdige
hos gamle tante Julie. Og derfor ser hun ikke
det smukke i forholdet mellem Tesman og
tanterne; hun ser bare det platte og det komiske.
Denne altruismens verden dæmrer først frem
for Hedda Gabler, da man foreslaar hende at
give det udseende af, at Eilert Løvborg har
stjaalet hendes pistol og hun saa udbryder:
«Heller dø!» Og den dæmrer frem endnu
engang med gribende simpelhed, da hun i en af
sine sidste repliker spørger Tesman og fru
Elvsted: «Er der ingen ting, I to kan bruge mig til
herr» «Nei, ingen verdens ting,» svarer Tesman.
Og saa bryder hun da selv op fra «livsgildet»,
der for hende bare har været et lystigt gilde og
derfor tidlig har vakt tomhed, livslede og
væmmelse. —
Som man ser, staar vi da helt og holdent
paa ægte IßSEN’sk grund. Gjennem analysen af
hovedfiguren er vi naaet til at skimte konturerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
