Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,144
forlader sin mand og sine børn og drager ud i
den vide verden for at kjæmpe sig frem gjennem
livet paa egen haand.
Hvad er det da, som er i veien?
Der er det iveien, svarer Ibsen, at samlivet
mellem disse to mennesker ikke har været noget
rigtigt ægteskab. «Du har aldrig elsket mig, du
har bare syntes, det var fornøieligt at være
forelsket i mig», siger Nora til Helmer i stykkets
sidste scene, og hele den maade, hvorpaa Ibsen
har fremstillet forholdet, viser, at han giver hende
ubetinget ret.
Sagen er den, at Helmer trods alle de gode
egenskaber, hvormed han er udstyret, er
fremstillet som en smaalig egoist, der inderst inde
ikke tager hensyn til andre end sig selv. Det
er hans smag, hans tilbøieligheder, hans
anskuelser, som det udelukkende kommer an paa.
Hun maa synes om det, han synes om, nære
afsmag for det, han nærer afsmag for, mene det,
han mener, og ville det, han vil. Det er saa
selvsagte ting alt dette, at muligheden af, at det
kunde være anderledes, ikke et øieblik falder ham
ind. «Da jeg var hjemme hos papa, saa fortalte
han mig alle sine meninger, og saa havde jeg de
samme meninger, og hvis jeg havde andre, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
