Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
følelse, og det var den, som dannede det
egentlige udgangspunkt i det nye digt, ligesom det
havde dannet den stiltiende forudsætning for
«Brand».
I «Per Gynt» reises atter personlighedskravet
akkurat som i «Kjærlighedens komedie» og i
«Brand». I det nye dramatiske digt er der atter
tale om den enkeltes kald i livet, men det dreier
sig ikke om at følge sit kald, heller ikke om
bristende evne til at gjøre det fyldest, men om
at svigte kaldet, saa at sige om at gaa afveien
for det.
Allerede i «Brand» var kald og
personlig-hedskrav smeltet helt sammen. At følge sit
kald var at være sig selv, og løsenet intet
eller alt gik igjennem digtet som den strenge
ideale fordring:
«Det, som du er, vær fuldt og helt
og ikke stykkevis og delt,»
sagde jo Brand. Og man kunde være sig selv
paa to maader, være «vrangen eller retten af
kjolen», som Den magre i «Per Gynt» udtrykker
sig. Han anfører ogsaa en anden sammenligning,
der oplyser Ibsen’s mening:
«De ved, man har nylig fundet paa i Paris
at gjøre portrætter ved hjælp af solen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
