Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
hans sind. De politiske forhold spillede en endnu
større rolle. Som ivrig skandinav oprørtes Henrik
Ibsen over den passive holdning, hans landsmænd
indtog under den dansk-tyske krig. Ligesom under
den første slesvigske krig skrev han ogsaa nu et
rungende opraab til sine landsmænd om at vaagne
op af døsen og ile det betrængte Danmark
tilhjælp ; men det var at præke for døve øren.
Studenterne, der under de skandinaviske
studentermøders fester havde slaaet om sig med store ord
og digre løfter, naar det slesvigske spørgsmaal
kom paa tale, viste nu, hvor lidet alvor der havde
været i det hele. Paa ganske faa undtagelser
nær blev de siddende hjemme og lod danskerne
være dansker. Al denne ynkelighed blev tilslut
uudholdelig for Ibsen ; han fandt, at han for
enhver pris maatte komme bort fra det hele,
hvis han skulde gjenvinde den aandelige ligevægt,
uden hvilken han vilde gaa tilgrunde som digter.
I vaaren 1864 søgte og fik han et offentligt
reisestipendium, og den 2den april forlod han Norge:
«Min gjerning var gjort; jeg steg ombord
og stævned for damp fra det kjære Nord.»
Gjennem Tyskland og Østerrig drog han til
Italien, hvor han slog sig ned i Rom. Alle de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
