Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
i Henkik Ibsen’s ungdomsdigtning. Den gjængse
sprogbrug anvender kun ordet paa det kirkelige
omraade; det bruges som bekjendt dels om et
geistligt embede (præstekald, kaldskapellan), dels
om et geistligt embedsdistrikt (et stort kald =
et stort præstegjæld, nabokald = nabosogn).
Det er denne sprogbrug, som pastor Straamand
repræsenterer i «Kjærlighedens komedie»: da han
hører, at Linds kald er stort og ubestrideligt,
mis-forstaar han meningen og udbryder opklaret:
«Ja, er han sikret noget vist paalideligt
for aaret — da er det en anden sag.3
I bibeloversættelsens sprog har ordet
en ædlere betydning: menneskene er «kaldede»
til at blive salige («mange ere kaldede, men faa
ere udvalgte»). I Ibsen’s sprogbrug vokser
imidlertid ordet udover det religiøse omraade og faar
en egen poetisk, halvmystisk glans over sig. Det
opfattes rent almenmenneskeligt som individets
indre trang til at løse en bestemt livsopgave,
dels ogsaa som selve denne livsopgave, hvad
enten den stilles ovenfra eller indenfra.
Om kaldet i denne betydning af ordet dreier
de fleste af Ibsen’s ungdomsarbeider sig. Fru
Inger og Hjørdis, Catilina, Haakon Haakonssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
